Spredte studierGyldendal, 1884 - 377 стор. |
Загальні терміни та фрази
afgjørende Alexander Kielland altfor Anapæst Anskuelse Arbejde bedste Bevægelse Billede blive blot Brandes Brandes's Digter Drachmann Død Elskov enkelt Evne finde Forfatteren Forhold forskjellige forstaa Fritænkere fuldt Følelse følge føre første faae gamle ganske Georg Brandes give gjennem gjælder Grund Grundtvigianer Grændsen gaaer havt helt hende Herman Bang holde hvorledes hører igjen J. P. Jacobsen Jacobsen Kielland Kierkegaard kjende Kjærlighed komparative Kristendom Kritik lade Lassalle lige ligesaa litteraire Litteratur Lyrik længe lære læse Marie Grubbe Menneske Mythe Mænd Maade maaske maatte Natur Naturalismens neppe netop nordiske næsten Omraade Parti personlige Poesi Polemik politiske Psykologi Rationalisme Realisme Recke religieuse Romantik Række Sandhed Satire seer Side sidste Skjønhed Skole smaa snevre Spørgsmaal Stemning Strid Studier stærkt staa staaer synes særligt sætte søge saaledes Talent Tanke Tannhäuser Topsøe træde træffer Træk tænke tør Vandenes Datter veed Videnskab virkelig vise Værk ægte Øjeblik Aand
Популярні уривки
Сторінка 59 - Hier sind wir denn vorerst ganz still zu Haus, Von Tür zu Türe sieht es lieblich aus; Der Künstler froh die stillen Blicke hegt, Wo Leben sich zum Leben freundlich regt. Und wie wir auch durch ferne Lande ziehn, Da kommt es her, da kehrt es wieder hin; Wir wenden uns, wie auch die Welt entzücke, Der Enge zu, die uns allein beglücke.
Сторінка 365 - Jeg ængstes, som var det for meget at vove, jeg løfter min Stemme: hvem dér? Jeg lytter, fra søvntunge slumrende Skove spørger mig Ekko: hvem der? Jeg iler i Natten fra stille Skove, jeg grubler, jeg grunder; min Gud! Jeg lægger mig, lytter. kan ikke sove. Hvem er jeg? hvordan ser jeg ud?
Сторінка 77 - Lyse i Skjaldenes Kvad; Vittighed, Klogskab og Kulde Tyktes mig Venner saa hulde, Med dem jeg vandred saa glad. Klogskaben kaldte jeg Dyder, Kulden jeg nævnede Ro, Spotted med Savn som med Lyder, Sorg jeg som Svaghed belo. Tungen jeg voved at røre Kjæk i det hellige Hus, Kildred det kløende Øre, Saaede Avner i Grus.
Сторінка 370 - Med Vaaben faaer vi aldrig Tingen klaret, dertil er vi for jevne danske Mænd ; saa maa vi række Haand mod Haanden hen: Forsoning maa vi ville — det er Svaret. Hvem skal begynde? Spørger vi derom, saa skeer det aldrig.
Сторінка 365 - Jeg hører i Natten Fra stille Skove Et Raab, som af: hjælp mig, Min Gud! Jeg rejser mig, lytter, Kan ikke sove, Jeg kaldes, jeg kommer Derud.
Сторінка 78 - Glæde, Som Arme de Blomster mod mig, Saa tit ved dit Kys jeg har smilet, Saa tit i din Favn jeg har hvilet, Og dog — dog forlader jeg dig! Men græd ikke, Barn, thi jeg lover, At komme igen, før du sover, Og sige dig kærlig Godnat!
Сторінка 311 - Jacques' Fortrolige, som forstaar ham; men den ideale Strøm imellem dem har Virkelighed og den berørte mig elektrisk. Denne Sylvia er opstaaet af den geniale Aands Nødraab ud i den tomme Verden efter sin Lige; hendes Skikkelse er ganske vist ikke mere end det store ensomme Hjertes Krav og Postulat; men hvad er Poesien andet!
Сторінка 371 - Patriot: da gaar det op for os, de »nye Lag«, at Danmarks Sag er Kærlighedens Sag, at Danmarks Politik ej saa tør drives, at den blir Folkets Herre og Despot. Da vil vi sige til den unge Slægt: Vort Land er lidet: elsk det desto mere; vort Land er udsat: læg paa Værnet Vægt; af Faa vil Mod og Mandstugt danne Flere; øv Jer i Vaaben, Sligt gør Slægten sund, drøm ej om Krig, men frygt den endnu mindre; vi staar paa Danmarks, paa vor Moders Grund: ve os, kan ej vort Blik ved hendes tindre...
Сторінка 174 - ... han læser, og hans Stemme lyder ind til hendes Sjæl ligesom en vuggende Musik, til hvilken hun selv sætter Ord. Men naar han vender Bladet og hæver Blikket, mødes deres Øjne hurtigt, hans med et bange, næsten angstfuldt Spørgsmaal, hendes glimrende med Straaleglans, æggende imod ham. Og mens han læser, hører han ængstet sit Hjerte banke uens, og hans Strube snøres sammen. Efterhaanden bliver hans Stemme mere dæmpet, Rødmen paa hans Kinder veksler med Bleghed. Øjnenes Glans bliver...